Daarbak A/S
Med mere end 125 års erfaring er Daarbak en virksomhed med en rig historie, der går helt tilbage til 1898. Vi er vokset gennem generationer, styrket af strategiske opkøb og partnerskaber, og i dag er vi formelt samlet som Daarbak – en 100% danskejet virksomhed.
Vi hjælper private og offentlige erhvervskunder i hele Danmark med salg, rådgivning og løsninger til arbejdslivet.
Alt til arbejdslivet
Daarbak Redoffice leverer alt til dit arbejdsliv – lige fra kontorartikler, møbler og affaldssystemer til emballageprodukter, kantineløsninger og firmagaver.
Vi kombinerer personlig rådgivning med skræddersyede løsninger, der skaber værdi for netop din virksomhed. Vores mål er klart: Vi vil være din foretrukne samarbejdspartner, der fremmer trivsel, effektivitet og succes i din organisation – både i dag og i fremtiden.
Indretning der gør en forskel
I Daarbak Design tilbyder vi professionel rådgivning og salg af komplette indretningsløsninger til den private og offentlige sektor.
Vi designer og udvikler rum til mennesker, og vi forvandler behov og idéer til unikke indretningskoncepter, der danner rammerne for oplevelser, udvikling og muligheder. Vores mission er at skabe udtryk, der gør indtryk og vi er klar til at bringe dine visioner til live.
Jordnær planteservice
Hos Daarbak Plant bringer vi naturen ind i arbejdslivet. Med mange års erfaring inden for planteservice skaber vi beplantning til arbejdspladser med fokus på æstetik, funktion og trivsel. Vi leverer erhvervsbeplantning og landsdækkende planteservice – fra enkelte planter til komplette løsninger. Resultatet er beplantning, der bliver en naturlig del af arbejdspladsens indretning.
Daarbak Plant
Rømning, sortering og gensalg
Når kontoret skal tømmes, flyttes eller indrettes på ny, hjælper Daarbak Bop Recycle med at få styr på møbler og inventar. Vi vurderer, sorterer og håndterer det, der ikke længere skal bruges – med fokus på gensalg, donation og korrekt sortering.
Siden 2011 har vi håndteret rømninger i alle størrelser – fra mindre kontorer til projekter med mere end 7.000 arbejdspladser. Vi tager hånd om planlægning, logistik og inventar, så I får en samlet løsning fra start til slut.